Brevet fra N.P.P. Gravengaard er ubestridt kronjuvelen i min brevsamling.
Det 8 sider lange, tætskrevne brev er en rejsebeskrivelse fra 1888.
Niels Peter Gravengaard (1865-1948) beskriver den rejse han og hans forlovede, Anne Glejberg (1865- ca. 1893) var på, fra de forlod Vestjylland den 26. august til de den 26. september ankom til West Denmark i Wisconsin– bestemmelsesmålet for deres rejse.
New York i 1888
Gravengaard og Anne Glejberg ankommer med dampskibet Hekla til Castle Garden søndag den 16. september 1888. De går gennem New York til Brooklyn, hvor de har husly hos pastor Andersen. Gravengaard beskriver det indtryk han får af New York:
Vi så også den store Brooklynbro, hvor jernbaner og vogne krydsede; men det var kun på afstand. Skibene sejlede under den, og de for forbi hinanden ude i havnen, så det var en fornøjelse at se derpå, – alt gik med en fart, som vi ikke kendte hjemme fra, og som åbenbart koster mange menneskeliv hvert år.
Begravelse til søs
Bolette Heiberg Engel (1851-1933) er med på rejsen med sine 7 børn. Undervejs døde den næstyngste, Vilhelm kun 4½ år gammel. Begravelsen måtte finde sted fra skibet. Gravengaard beskrev begravelsen og det indtryk det gjorde på alle tilstedeværende:
Natten før døde en af fru Engels små drenge, Vilhelm, og han blev begravet om søndag. Det var et hårdt stød for den stakkels kone. Hun var selv meget afkræftet af søsygen, og da hun havde set liget, sank hun sammen, for derefter op i vildelse og måtte næsten bæres ind. Hun måtte ikke være med ved begravelsen; men havde bedt Jensen holde en lille tale og synge et par salmer. Min kæreste var hos fru Engel, så meget som hun kunde tåle at være derinde. Begravelsen var fastsat til kl. 4 eftermiddag, og vi bestemte da gudstjenesten til kl. 3, så kunde den være til ende og begravelsen følge lige efter. Vejret var ret godt, og alt gik efter ønske. Alle mand var på dækket og der var den dag mange med til gudstjenesten for begravelsens skyld; de måtte jo lægge beslag på en plads før gudstjenesten begyndte, hvis de vilde være med ved begravelsen. Det var en forsamling på ca. 700 mennesker, der stod på dækket og op i rigningen – et stort syn! Man havde folk både over sig og omkring sig. Jeg holdt så en prædiken og derefter foregik begravelsen, som jeg nærmere skal beskrive. Der blev hejst 3 flag på halv stang og liget blev så båret frem af 8 matroser i deres nette dragter, to styrmænd fulgte efter liget tillige med Jensen og ligets 6 søskende. Liget var indsyet i lærred og fastgjort til et bræt, over det var Dannebrog udbredt, og under neden var der fastgjort et par stykker jern. Jensen holdt nu en tale, efter at en salme var sungen og så forestod jordpåkastelsen ligesom hjemme. Matroserne løftede liget op over rælingen og lod det gå ud i havets bølger. Sådan foregår en begravelse på havet, og det var meget højtideligt og gjorde også et dybt indtryk på mange – sådan så det da ud!
Læs hele Gravengaards lange rejsebeskrivelse fra 1888
Se en transcribering af hele brevet
Læs mere om Gravengaard – artikel bragt i Slægt og Data bladet
Passagerliste for Hekla september 1888
