| Født ca. 1737 Nørre Nissum | Forældre 064 Morten Lundgaard (1703-1765) 065 Maren Sørensdatter (1708-1781) |
| Gift 1775 , Odby | Ægtefælle 033 Karen Andersdatter |
| Død 21.02.1792 Skov i Gudum | Børn Maren 1781 (opsl. 386) Dorthe 1783 (opsl 391) Dorthe 1785 (opsl 399) 016 Morten 1789 (opsl 423) Christian Mathias 1791 (opsl. 435) |
Jens Mortensen er født ca. 1737 i Lundsby Fabjerg som tredje søn af Morten og Maren Lundgaard.
Han har 2 storebrødre Søren og Christen, der er hhv. 1 og 2 år ældre end Jens, derudover får han nogle mindre søskende, men ingen af dem når at blive voksne.
Han blev konfirmeret i Gudum kirke i april 1754.
Som voksen bor Jens frem til han er 40 år sandsynligvis ugift sammen med sin mor og på samme jordstykke som den ene storebror, Christen, og med den anden bror, Søren lige ved siden af.
De 3 brødre bor dør om dør i Lundsby.
Storfamilien i Lundsby
Storfamilien med de 3 brødre har boet i Lundsby i Fabjerg sogn, der er et område bestående af flere gårde.
Oprindelig blev det betragtet som et samlet stykke jord med 2 boelssteder (markbog 1683), men fra matriklen fra 1785 er det delt op i to store jordstykker, Lundsby og Skov (ikke at forveksle med ”vores” Skov i Gudum – der er to af slagsen).
Denne opdeling af jordstykket har skabt en vis forvirring, for både Skov og det ny Lundsby benævnes fortsat Lundsby i de gamle amtsarkiver.
Det er sandsynligvis det ny Lundsby, som vores tip3oldeforældre fik i fæste, da de flyttede fra Nørre Nissum 1737 (derom senere) og det er også her vi finder familien i 1770’erne.
Man kan se fra skødeprotokollerne, at dette nye Lundsby bliver delt yderligere op i 2 jordstykker/gårde i begyndelsen af 1800-tallet[1] Lundsby og Bægsgaard.
Der er dog ingen tvivl om, at der har eksisteret en gård ved navn Bægsgaard allerede i 1770’erne. Vores tip2oldefar Jens bliver i denne periode kaldt hhv. Jens BÆGS af præsten og Jens LUNDSBY af herredsskriveren, det er derfor retfærdiggjort at antage, at der allerede i 1770’erne lå to gårde på jordstykket Lundsby, nemlig gården Lundsby, hvor Christen boede med sin familie og gården Bægsgaard, hvor vores tip2oldefar boede, sandsynligvis ugift sammen med moderen. Derudover boede den ældste bror, Søren, på PINDSBOEL lige ved siden af, med sin familie. Søren, den ældste af brødrene, gifter sig med naboens datter Mette Kirstine VINTERSGAARD, så de har nærmest formet en hel enklave på egnen.
Kort over området, hvor man ser Lundsby, Pindsbol og Vintersgaard (Bæggaard ikke påtegnet).
Antagelsen af at vores tip2oldefar Jens bor sammen med moderen kommer fra kirkebogen, hvor præsten ved Marens død 19.08.1781 skriver:
Dom X post Trin. Begravede Jens Bægs Moder Maren Sørensdatter, 73 Aar!
Giftemålet med Karen Andersdatter
I 1775 gifter Jens, der nu er tæt på 40 år, sig med den purunge Karen Andersdatter fra Odby – hun er kun 17 år gammel.
Brylluppet er nævnt i kirkebogen fra Odby sogn (Uglev ligger lige på den nordlige bred af Nissum Bredning – der er ca. 30 kilometer og – på den tid – en sejltur mellem Uglev og Fabjerg).
Det er ikke til at vide, hvordan Jens og Karen har mødt hinanden, men forbindelsen mellem Uglev og Nr. Nissum er allerede etableret via Karens storesøster der nogle år forinden har giftet sig med forpagteren i Nr. Nissum præstegård, så det er nok ad den vej, det er sket.
I betragtning af den store aldersforskel og især det faktum, at Karen kun er 17 år, må man næsten tro, at der er tale om et arrangeret ægteskab. Men hvorfor og hvordan kan vi selvsagt ikke se i de gamle papirer.
Der går 6 år inden det første barn bliver født, det sker lige før moderens død. Dåben finder sted ugen efter moderens begravelse, den 26. august. Datteren kaldes selvfølgelig Maren efter den nylig afdøde farmor.
2 år efter, i 1783, fødes nr. to datter i ægteskabet, og opkaldes Dorthe efter mormoren.
Det er umiddelbart efter det andet barns fødsel, at Jens og Karen flytter til Skov i Gudum.
Det andet barn dør, så det tredje barn, født på Skov i Gudum i 1785 – også en datter – får også navnet Dorthe.
I 1791 bliver nr. 2 søn, Christian Mathias, født og året efter, i februar 1792 dør vores tip2oldefar Jens, 56 år gammel.
Karen står nu alene med 4 små børn:
Maren på 11 år, Dorthe på 7 år, Morten på 2 år og Christian Mathias på 1 år.
I skiftet efter Jens Mortensen ser man, at hans to brødre, Søren og Christen står som værger for de 4 børn.
I juni samme år gifter Karen sig med Ole Andersen.
Historien om gården Skov…
Da gården Skov jo er specielt interessant, idet den giver navn til vores slægt, har jeg prøvet at se lidt på dens historie.
Skov er i slægtens eje i små 50 år fra 1783 til 1832 – men den eksisterer længe før da, som fæstegård under Gudum Kloster nævnes den allerede tilbage i 1661 og stedet findes stadigvæk i dag over 300 år senere:
Skovs placering i forhold til Gudum kirke og Gudum Kloster
Skov som fæstegård under Gudum Kloster
1268-1717
Gudum Kloster er oprindeligt Benediktiner-nonnernes kloster og omtales første gang i 1268.
Efter reformationen kommer klosteret ind under kronen.
Selve klosterbygningerne brændte i 1631 og blev delvist opbygget som en hovedgård. Hovedbygningen stod færdig i 1656.
Gården Skov nævnes for første gang i kilderne i 1661 i en registrering af klostrets godser. I 1683 nævnes den igen som en ”halvgård”. Den har på det tidspunkt været en fæstegård under Gudum Kloster. Der er desværre ikke bevaret noget fra godsarkiverne til Gudum Kloster, så det er meget begrænset hvad man kan finde vedrørende fæstegårde i Gudum sogn så langt tilbage i tiden.
I 1670 blev Gudum Kloster lagt under ryttergodset.
1717-1750
I 1717 sælger Kong Frederik den Fjerde ud af sit ryttergods, deriblandt også Gudum Kloster med alt fæstegods osv. Blandt fæstegodset finder vi igen gården Skov nævnt:
Een Gaard Kaldet Skouf, som forhen af Christen Pedersen og Peder Pedersen har været Bebord, nu Christensen Taxeret for = 2 Td. 1 Skp. Hartkorn…
Det er kaptajn A. Rasch der i 1717 køber Gudum Kloster og han sidder på gården frem til sin død i 1732, hvorefter hans arvinger skøder godset til Mads Staby, hvis svigersøn Johan Frederik Vedel i 1751 overtager godset.
Mads Staby havde så vidt vides 1 søn og 3 døtre. To af disse døtre er interessante i forbindelse med historien om gården Skov, nemlig Anna Maria Madsdatter Stabye der bliver gift med præsten Peder Hassing Hee og på et tidspunkt får gården Skov i eje & Maren Madsdatter Staby, der bliver gift med Johan Vedel og ender sine dage på gården Skov – mere derom senere.
Skov som fæstegård under præstegården
1750-1781
Anna Maria Madsdatter Stabye og præsten Peder Hassing Hee bliver viet i 1750 og det er sandsynligt (men ikke undersøgt), at Anna Maria i den forbindelse får gården Skov som medgift ind i ægteskabet – skænket af faren, Mads Staby, ejeren af Gudum Kloster.
I hvert fald er gården Skov en del af boet efter Anna Maria Staby og Hassing Hee, da de dør med få måneders mellemrum i hhv. oktober 1781 og januar 1782.
Men før vi kigger nærmere på skiftet efter præsten og hans kone, lad os først se lidt på Johan Vedel, en person, der kommer til at spille en ikke ubetydelig rolle for Gudum sogn og også for gården Skov:
Johan Friderich Vedel
Johan Vedel er en rig præstesøn fra Sønderjylland født i 1721. I 1751 gifter han sig med Maren Staby og bliver gennem dette ægteskab ejer af Gudum Kloster.
I 1757 får han den for sin tid utraditionelle idé at lade fæstegodset under Gudum Kloster sælge på auktion, gård for gård. Dette er den første af den slags auktioner i Danmarkshistorien, hvor fæsterne får mulighed for at købe deres gårde og således blive selvejere og dermed slippe for hoveriarbejde og landegilder mv. Men de kunne jo så også risikere at blive ”købt ud” af fæstegård og sat på gaden, hvis de ikke selv var i stand til at rejse kapital til at købe gården.
Efter auktionen af Gudum Kloster finder der en del af disse godsauktioner sted – ”godsslagtninger”, kaldes de også. Johan Vedel er aktiv i flere af dem (Kongensgaard, Bæksmark mv.), måske i håbet om at kunne tjene lette penge. Men på en eller anden måde ender det med at give bagslag og han går fallit og mister alt. For en tid bor han og konen Maren Staby hos søsteren Anna Maria Staby i præstegården i Gudum.
I oktober 1781 dør først præstekonen Anna-Maria Stabye og cirka to måneder senere hendes mand, præsten Peder Hassing Hee.
I skiftet efter sidstnævnte, ser man, som tidligere nævnt, at gården Skov nu er en del af boet efter Anna-Maria Stabye og hendes mand.
Skov som selvejergård
Det fremgår af skiftet, at præsten kort før sin død har solgt Skov til forpagteren Jens Jensen Vium (tinglæst 28. november 1781).
Det fremgår ligeledes af skiftet, at salget af Skov er betinget af en aftægtskontrakt for… Johan Wedel og hustru og således blev de sikret tag over hovedet og mad på bordet:
Min Svoger Vedel og Hustru skal saalænge hun lever have fornødne og anstændig Huusværelse udi Gaarden uden nogen slags Betaling, item en Koe paa Foder og Græs. Saavelsom 2’de Faar paa Foder og Græs med deres Lamme, desuden forskaffer jeg (dvs. køberen Jens Jensen Vium) dem frit og i rette Tid årlig 20 gode Læs Sandtørv og fire forsvarlige Læs Lyng ……. men naar Konen ved Døden afgaar ophører alt Dette!
Udover retten til et værelse på Skov opremses også forskellige andre goder, som Vedel og konen er berettigede til i form af en ko på græs, 2 får med samt deres lam årligt og lyng og brænde osv.
Det er værd at bemærke, at det er Maren Staby, der står som garant for forplejningen; når hun dør, ophører aftægten, hvad Vedel så skal gøre ifald han lever længst, bekymrer åbenbart ikke præsten synderligt!
Man kan forestille sig, at præsten på konens dødsleje har afgivet et løfte om at sørge for svigerinden, der jo måske i søsterens øjne var noget ilde stedt med fallenten Vedel som ægtemand.
1783 – Skov i familiens eje
Jens Jensen Vium, som køber gården Skov af præsten Hessing, videresælger Skov til vores tip2oldefar, Jens Mortensen, året efter.
Når man sammenligner købet og salget af Skov, må man konstatere, at Jens Jensen Vium gør en god forretning! Han køber gården for 700 Rd i 1782 og videresælger den til vores tip2oldefar året efter for 896 Rd.
Vores tip2oldefar køber ikke kun en gård, men får også 3 aftægtsfolk med i købet, nemlig Johan Vedel, Maren Staby og deres på den tid ca. 20-årige datter, Birgitte Sophie Vedel.
Det må have været noget af en speciel husholdning der har været på gården Skov, hvor 2 familier fra to meget forskellige samfundslag har været tvunget til at bo under samme tag og leve en hverdag sammen.
Man kan gøre sig mange tanker om, hvordan deres liv sammen har været.
Vedels datter, Birgitte Sophie, er imidlertid Gudmor til mange af de børn, der bliver født på Skov, både dem Karen får med vores tip2oldefar Jens Mortensen, og dem hun senere får med sin anden mand Ole Andersen. Så helt ringe kan forholdet ikke have været.
Johan Vedel, Maren Stabye og deres datter Birgitte Sophie bor på Skov i 20 år – først 10 år med vore tip2oldeforældre Karen og Jens, og derefter 10 år med Karen og hendes anden mand Ole Andersen.
1802 – Vedel og konen dør
I februar 1802, nærmere bestemt den 18. februar dør ægteparret Vedel, begge samme dag – først manden og derefter konen. Unægtelig må man sige, at en noget speciel skæbnehistorie dermed var slut.
Deres skifte afslører et fattigt bo – ja faktisk er boet fallit med ca. 10 Rigsbankdaler.
Fra deres skifte kan man også se, at de begge har været svagelige i de sidste år. Konen sågar i de sidste 40 år! Johan Vedel er 81 år da han dør og konen antagelig omkring samme alder.
…den afdøde Mand, som i mange Aar var noget skrøbelig, saavel som den afdøde Kone, som i de sidste 40 Aar har havt Plage, som hawde kostet dem mere end man tror…
Vedels datter, Jomfru Birgitte Vedel bliver sandsynligvis ved med at bo på Skov til sin død i 1809.
Karen og Ole fortsætter med at bo på Skov efter Vedelfamiliens exit.
1815 Peder Jensen overtager Skov
I 1815 sælger Karen og Ole gården til deres datter Maren og hendes mand Peder Jensen og fortsætter med at bo på gården som aftægtsfolk.
Ole Andersen dør i 1827, men vores tip2oldemor, Karen Andersdatter, vedbliver med at bo på gården frem til 1832, hvor hendes svigersøn, Peder Jensen, sælger gården og hele familien flytter til Hvistendal ligeledes beliggende i Gudum sogn. Her dør Karen i 1838, 82 år gammel.
Familiens æra på gården Skov er dermed slut efter næsten 50 år… men navnet tog vi med os J
2007 – Skov i Gudum findes stadig
I sommeren 2007 vi var i Vejlby Klit. På vejen kørte vi forbi for at kigge på Gudum og omegn, og vi kunne konstatere, at der stadigvæk ligger en gård med navnet ”Skov” på matriklen.
Nu en tilsyneladende stor gård med mange udhuse.
Som vi så den i forbifarten så den ud som en driftig gård, med mange tilbygninger, én af udbygningerne var fra 2001 og afslørede, at navnet også var blevet hængende der:
[1] B077B-SP4 1801, folio133B: ”Gaard Lundsby kaldet i Faberg – 5 Tdr. 6 Skp. 2 Fdk.
Ibid. 1806, folio 412B og 413A ”Bægsgaard i Lundsbye” – 2 Tdr. 1 Skp. 2 Fdk. 2 9/10 Alb. Ibid. 1804 folio 316 ”Gaard Lundsby med tilliggende Jord Parcel” – 2 Tdr. 7 Skp. 1 Fdk. 5/12 Alb.