Født 1873, Nørre Nissum	Forældre 128 Søren Lundgaard (1664-1753) 129 Anne Lundgaard (1664-1748)
Gift	Ægtefælle 065 Maren Sørensdatter (1708-1871)
Død 24 marts 1765, Fabjerg	Børn Søren Mortensen 1735-1802 Christen Mortensen 1736-1804 032 Jens Mortensen 1737-1792 Laurits Mortensen 1745-? Dødfødt 1745 Andreas Mortensen 1747-1747 Anna Marie Mortensdatter 1751-1756

Tilbage til Anetavle 08

Morten Sørensen er født i ca. 1703 i Lundgaard i Nørre Nissum sogn.

 

Trolovet med Maren – 1734

Den 26. december 1734 bliver han gift med Maren Sørensdatter (smedens datter) og efter et kort svangerskab føder Maren den 19. juni 1735 deres førstefødte søn, der får navnet Søren efter sin farfar.

Allerede året efter, i 1736 kommer så deres næste søn, Christen, til verden.

Kort derefter flytter de fra gården Lundgaard i Nørre Nissum sogn til Lundsby i Fabjerg sogn – en rejse på ca. 5 kilometer.

 

Fra Lundgaard i Nørre Nissum til Lundsby i Fabjerg – 1737

Både Lundgaard og Lundsby har sandsynligvis været fæstegårde under Kongensgaard, et mindre herregård i Nørre Nissum. Det er derfor Morten har kunnet søge og få fæstebrev i Lundsby – dvs. det har været inden for samme stavnsbånd.

Det er ikke til at vide, hvorfor de flytter, men det er Mortens søster Anne og hendes mand, der overtager Lundgaard efter faderen, så måske har de ikke haft noget valg, da Lundgaard nok ikke har kunnet huse og brødføde dem alle.

Efter de er flyttet til Fabjerg får de en tredje søn – vores tip2oldefar – der er født ca. 1737. Kirkebøgerne fra Gudum-Fabjerg sogn går kun tilbage til 1745, så der findes ikke længere nogen angivelse af hans fødsel.

Der kommer flere børn i ægteskabet, men de dør som børn, så det er kun de 3 førstefødte sønner Søren, Christen og Jens, der når at blive voksne.

Men man er ikke så ilde stedt, når man får 3 duelige sønner, der som voksne alle tre formår at blive gårdmænd med hver sin gård – derom senere.

 

Fæstebonde i Lundsby

Morten Sørensen var født ind i 1700-tallets stavnsbånd og som fæstebonde har han været underlagt blandt andet det tunge og slidsomme hoveriarbejde samt ægtkørsler (dvs. pligtkørsler for hovedgården – i dette tilfælde Kongensgaard) det kunne være transport med tiendekorn til Lemvig, transport til udskibning af varer osv.

Efterhånden som de 3 sønner er vokset til har de været en stor hjælp. Især i spids­belast­nings­tiderne ved pløjning og høst, hvor det for mange fæstebønder var svært at nå både hoveriarbejdet og egen jord.

I Fabjerg sogn ligger gårdene allerede på dette tidspunkt spredt ud på markerne og ikke som andre steder samlet i byfællesskab med omkringliggende marker.

Men der har været arbejdsfællesskab mellem gårdene og man kan se, at naboer flittigt står fadder ved hinandens barnedåb… et udtryk for det gode naboskab.

I 1765 dør Morten, 62 år gammel, men de tre sønner er nu voksne, og kan overtage bedriften, sørge for deres mor og etablere deres egne familier.