Født 2. september 1810 Vester Stroustrup, Idum	Forældre Ane Marie Christensdatter 1770 - 1850 Willads Knudsen 1770 - 1841
Gift 1833	Ægtefælle Niels Christensen 1799-1862 - TIPOLDEFAR
Død 23. maj 1879 Død 68 år gammel Vester Buurlund, Idum	Børn Ane Cathrine Nielsdatter ca. 1821 – 1845 STEDDATTER Ane Kristine Nielsdatter ca. 1825 STEDDATTER Christen Nielsen ca. 1829 STEDSØN Mette Marie Nielsdatter 1834 Ane Marie Nielsdatter 1836 – dør spæd Anders Christian Nilesen 1839 – dør straks efter dåben Ane Marie Nielsdatter 1840 Dødfødt drengebarn 1843 Ane Katrine Nielsdatter 1845-1898 OLDEMOR Anders Christian Nielsen 1850

Der sidder hun så, vores tipoldemor, med strunk ryg i sit stiveste puds og med kysen nydelig bundet under hagen.
Måske er det den eneste gang i hen­des liv, hun er blevet fotograferet.

Hvor meget kan man se om et menne­ske ved at se et foto af det? Hun synes at have et blidt ansigt, og der er helt klart et smil på hendes læber, der er lige ved at bryde frem. Man kan se på hen­des hænder, at hun ikke har været ban­ge for at tage fat. Hun ser stolt ud.

Billedet må være taget på et tidspunkt efter 1865, formentligt på et tids­punkt i 1870’erne. Det er fotografen A. H. Vorbeck i Holstebro, der har taget billedet.

Når man kender hendes historie ved man, at hun har været en sej kvinde, der føder 7 børn, begraver 3 af dem og derudover opfostrer 3 stedbørn.

Hun kom også til at stå i spidsen for drif­ten af en gård igennem mere end 10 år.

Men lad os ikke foregribe historien:

Dorthea Cathrine blev født i september 1810 på Vester Stroustrup i Idum som yngste barn af Willards Knudsen og Ane Marie Christensdatter.

Hun vokser op i Vester Stroustrup sammen med sine to storebrødre Christen og Peder Christian.

Da hun er 10 år dør hendes ældste bror Christen juledag, 21 år gammel.

 

Ægteskabet med Niels

I 1833, da hun er 23 år gammel, bliver hun gift med Niels Christensen, der allerede er blevet enkemand for anden gang og er 11 år ældre end hende.
Hun gifter sig ind i en familie, der gennem flere slægtsled har ejet gården Buurlund i Idum – før hendes mand, Niels Christensen, var det faren, Christen Nielsen og før ham igen farfaren, Niels Christensen, osv.

Det har nok været et noget specielt ægteskab mellem Niels og Dorthea. Kilderne fortæller, at Niels var næsten døv og havde svært ved at begå sig blandt folk. Det var således Dorthea, der var den udadvendte og den, der formidlede kontakt med omverdenen og bistod Niels med råd og hjælp.

 

Børnene

Da Niels allerede har været gift 2 gange før, får Dorthea 3 mindreårige stedbørn: to steddøtre, Ane Cathrine og Ane Kristine Nielsdatter, fra første ægteskab, som da allerede er 12 og 8 år, samt en stedsøn fra andet ægteskab, Christen, på 4 år.

I løbet af de første 10 år af ægteskabet får Dorthea og Niels i alt 5 børn, hvoraf 2 når voksenalderen Mette Marie født i 1834 og Ane Marie fra 1840, de andre 3 dør spæde.

I maj 1845 dør Ane Kathrine, den ene af de to døtre fra første ægteskab, 24 år gammel – hun var stadigvæk hjemmeboende.

Vores oldemor, der bliver født i august samme år bliver således opkaldt efter sin halvsøster.

Det 7. og sidste barn – den nok længeventede søn – Anders Christian, bliver født i 1850.

Dorthea er nu 40 år gammel og får ikke flere børn.

Da hun i 1862 er 52, dør Niels og efter næsten 30 års ægteskab står hun alene med gården og 4 hjemmeboende børn, hvoraf 2 er umyndige, nemlig:

• Mette Marie der nu er 28 år
• Ane Marie der er 23 år
• Vores oldemor, Ane Cathrine, der er 17 år, og
• Anders Christian på 12 år.

 

Ansøgningen om at forblive i uskiftet bo

Med juridisk bistand – antageligvis fra en advokat i Holstebro – ansøger hun Amtet om at få lov at sidde i uskiftet bo med Niels og hendes fælles umyndige børn.

De to stedbørn, Ane Kristine der i mellemtiden er blevet gift med Christen Nielsen i Estrup og stedsønnen, der jo også hedder Christen Nielsen, er enige med hende i dette og i ansøgningen skriver hun: Da jeg anser det fordelagtigt for mig og mine egne Børn, at jeg forbliver i udeelt Besiddelse af Boet, og jeg i den Anledning i Mindelighed har affundet mig med Stedbørnene saaledes, at disse have meddelt mig Afkald, saa tillader jeg mig hermed allerærbødigst at anmode det høje Amt om Tilladelse til at blive hensiddende i uskiftet Bo med min afdøde Mands Fællesbørn.

I ansøgningen tilkendegiver de to stedbørn, dvs. Christen Nielsen Estrup på sin kones vegne og Christen Nielsen – stedsønnen – på egne vegne at de: Intet har at indvende mod dette Andragende, da vi af vor Stedmoder ere fyldestgjorte for vor Fædrene Arv.

Nu opstår der så en juridisk strid. Herredsfogeden mener ikke, man kan ansøge om at sidde i uskiftet bo, når man har skiftet med stedbørnene, og Amtet er enig med ham.

Så i første omgang får hun afslag.
Hvis hun havde accepteret dette afslag ville det sandsynligvis betyde, at hun ville have været tvunget til at skifte med børnene og dermed sandsynligvis være tvunget til at sælge gården. Og hvad skulle der så være sket med hende selv og hendes umyndige børn!?

Men Dorthea er ikke af typen der giver op, hun skriver igen til Amtet.

I dette brev bliver de helt store juridiske kanoner kørt frem og der bliver refereret til lov­paragraffer og kancelliskrivelser.

Hvis man skal kigge på ordvalget, er dette også præget af fremmedord, blandt andet skriver hun: ”Resolutionen er falden ud i min Disfavør”; ”Jeg gjorde den Accord med mine Stedbørn, at….”; ”At jeg ikke kunne foretage den tilsigtede Disposition med Retsvirkning”; “Mine myndige Stedsbørn Renonciation”.

Brevet sluttes af med en henstilling om at ”saafremt Amtet ikke finder Anledning til at meddele mig den attraaede Tilladelse, vil jeg gerne have Sagen henstillet til Justits­ministeriets Afgørelse”.

Første ansøgning var underskrevet m. f. P. dvs. ”med ført Pen”. Denne gang skriver hun selv under.

Det er klart, at hun ikke selv har stået for formuleringerne, men hun har haft modet til at skrive under og true det høje Amt med Justitsministeriet. Det er modigt gjort af en kvinde og hedebonde i 1863!

Denne gang får hun sin bevilling.

Takket være disse to ansøgninger får vi viden om Dortheas liv og personlighed:

Blandt andet beskriver hun gården som ”en vidtløftig og temmelig ringe Hedegaard af 3½ Tr. Hartkorn” – ”vidtløftig” må her forstås i den oprindelige form som noget der løber vidt, dvs. nok er der meget jord til gården målt i kvadratmeter, men jorden er nøjsom, og der skal slides i det for at få udbytte i hus.

Præsten skriver en anbefaling på begge ansøgninger.

I den første skriver han, at hun er en ”særdeles agtværdig Kone der altid har udvist Flid, Dygtighed og Huusholderiskhed” – der er ikke blevet ruttet med pengene!

I anden ansøgning skriver han bl.a. at hun er ”en høit agtværdig og hæderlig Enke” og at hun ”Altid har udviist Dygtighed, Flid, Omhyggelighed, Forstandighed og klog Sparsommelighed til at bestyre hendes Huushold i en lang Aarrække”.

Det er også i denne anbefaling, at præsten beskriver, hvordan Niels var næsten aldeles døv og hvordan hun stod ham bi med råd og hjælp.

Endelig nævner præsten også som en grund til at give bevillingen, at det er Dortheas inderligste ønske, at ”det maatte tillades hende at sidde i udeelt Besiddelse af Boet, for at hun med Guds Bistand kan opdrage hendes eneste Søn, som er 12 Aar gammel, saaledes, at han i Tidens Løb kan overtage Gaarden, der i flere Slægtsled er gaaet fra Fader til Søn”.

Begge transskriberede ansøgninger findes i deres fulde ordlyd sidst i dette afsnit.

 

1863-1873

I årene fra 1863 og frem til 1873 står Dorthea for gårdens drift. Hun bliver hjulpet af sine tre hjemmeboende børn, Mette Kirstine, Ane Kathrine og Anders Christian. Den mellemste datter, Ane Marie, bliver gift i 1865 og bosætter sig med sin mand i Idum Kirkeby.

I november 1864 kommer der en ny tjeneste­karl til gården, Chresten Pedersen, der stammer fra Aulum. Han er da 19 år gammel.

Så de er 5 om arbejdet: 3 kvinder og 2 unge mænd. Det er været nødvendigt at tage fat med den vidtløftige gård og de magre jorde.

Det bliver ikke Anders Christian, der over­tager gården, hvad der måske nok oprin­deligt var bestemt. Det er i hvert fald det, præsten skriver i anbefalingen til bevillingen.

Det bliver derimod Mette Marie, den ældste datter, der i 1873 gifter sig med tjenestekarlen, Chresten Pedersen, og derefter overtager gården mod en aftægtskontrakt til Dorthea og arveudbetaling til Anders Christian på 500 Rdr. og på 400 Rdr. til svigersønnen, der er gift med Ane Marie, og 400 Rdr. til datteren, vores oldemor, Ane Catrine.

 

De tre hjemmeboende børn Anders Christian, Ane Katrine og Mette Kirstine – begyndelsen af 1870’erne

De to stedbørn modtog i forbindelse med bevillingen hver en pantebevis på 200 Rdr. med anden prioritet i Vester Buurlund. Disse pantebeviser har Dorthea indfriet allerede i 1866.

 

Anders Christian bliver året efter gift med Anne Pedersen fra Østerlund. Han overtager denne gård efter svigerforældrene.

Ane Catrine må også have forladt reden på et tidspunkt for at blive husbestyrerinde i Vester Sønderbæk. Det er antageligvis sket i 1876 eller umiddelbart efter. Det er der, hvor Peder Sønderbæk mister sin første kone og derfor får brug for en husbestyrerinde.

Dorthea sidder som aftægtskone hos datteren og hendes mand de sidste 5 år af sit liv. Hun dør 23. maj 1879 i en alder af 68 år.

* *
*

 

 

Brev nr. 1 fra Dorthea Willardsdatter til Amtet 18. November 1862

 

 

Brev nr. 2 fra Dorthea Willardsdatter til Amtet 19. december 1862