Født 7. juni 1789 Skov i Gudum	Forældre 032 Jens Mortensen (ca. 1736 – 1792) 033 Karen Andersdatter (1758 - 1838)
Gift marts 1811, Fabjerg 27. december 1826, Fabjerg	Ægtefælle Ane Kirstine Mortensdatter Helvig Olesdatter TIPOLDEMOR
Død 20. oktober 1861 (opsl. 269) Død 72 år gammel Fabjerg	Børn Ane Kirstine Andersdatter ca. 1823 (Hedvigs datter) Ane Kirstine Mortensdatter 17 nov. 1827 (opsl. 17 Fabjerg) Ole Christian Mortensen 7. maj 1830 (opsl. 38) Jens Mortensen 1.dec. 1832 (opsl. 50) Ane Katrine Mortensdatter Oktober 1835 (dør efter en uge) Ane Katrine Mortensdatter April 1837 (dør 7 år g. 1844) 008 Ole Skov Jensen 1841 – 1926 (Borbjerg)

Tilbage til Anetavle 08

Født på Skov

Vores tipoldefar Morten er født på gården Skov i Gudum som ældste søn af Jens Mortensen og Karen Andersdatter.

Hans far dør da han kun er 2½ år gammel og han vokser op med sin mor, sine 3 søskende og sin stedfar Ole Andersen. Senere får han 2 halvsøskende, Anders og Maren.

Det er Maren og hendes mand der overtager ”den fædrene gård” allerede i 1815.

Lidt om Mortens fysik

Gennem lægdsrullerne (dvs. militærets optegnelser) kan vi følge Morten og kan finde flere interessante oplysninger om ham. Blandt andet oplyser de os om, at Morten er 64½ tomme høj, dvs. ca. 1,65 cm (en meget almindelig højde på den tid). Endvidere afslører lægdsrullerne, at han tilsyneladende har en svækket venstre arm – for alle årene står det nævnt, at han har Venstre Arm ad Led, dog bliver han ikke kasseret, da man mener, han ville kunne bruges som ”trænkudsk”, dvs. den del af hæren, der sørger for at transportere materiellet. Han bliver dog aldrig taget som soldat.

Det er også igennem lægdsrullerne jeg bliver opmærksom på, at der har været et ægteskab forud for ægteskabet med Hedvig, vores tipoldemor. I hovedrullen fra 1811 står han nemlig opført som Husmand ved Ægteskab – unægtelig en noget bemærkelsesværdig erhverv!

Ægteskabet med Ane Kirstine Mortensdatter

Fra kirkebogen ses det, at han i marts 1811, knap 22 år gammel gifter sig med enken Ane Kirstine Mortensdatter, en enke, der er ca. 30 år ældre end ham og igennem dette ægteskab får han adgang til – men ikke ejerskab over – et husmandssted, beliggende på Brunshede i Fabjerg.

Da Ane Kirstine jo er ud over den fødedygtige alder, kommer der ingen børn i ægteskabet, men de lever sammen i ca. 15 år, indtil Ane Kirstine dør i august 1826, 67 år gammel.

På den tid var ægtefæller ikke berettiget til at arve hinanden, så det bliver Ane Kirstines to børn fra et tidligere ægteskab, der står til at arve det lille husmandssted.

Oversigt over løsøret i boet

Skodborg-Vandfuld skifteprotokol 1824-28 folio 198B-211B

 

Ordforklaring:

Mælkestætter: mælkefad af ler; brugtes, når mælken skulle sætte fløde.

Løbe: Kurv flettet af halm og vidjer. Brugt som hæveskål ved bagning. Et sædeløb – dvs. sædekurv blev brugt under såning (det løb der er i vognskuret).

Degnekar: Til bagning

Solde: Ramme med svineskindsbund til at skille korn fra avner og halm.

Haspetræ: Garnhaspe til at spinde garn.

Mangel Fiel: Manglebræt

Støvte: Møgbør, trillebør

 

En Skæggemand – brændevinsdunk

Hølsklæde: Eller Hylsklæde. Uldent sengelagen ell. tæppe (til at brede over underlaget ell. til at hylle sig ind i. Den jydske Hede, AAkj. RS. 104. Feilb. ”I Hylsklædes trimler sig Kjællingen graa, med klaprende Gummer og trittende Taa”

Skiftet efter Ane Kirstine er minutiøst gjort op med alle løsøre opremset.

Man kan se, at boligen har været lille, en stue, kammer og et bryggers samt nogle opbevarings-rum: Spisekammer, loft, vognskur og kohus.

Indboet er meget skrabet: Et bord, en skammel, en stol og 2 sovesteder. Der er også lidt husgeråd: 6 tallerkener, nogle gryder, fade og potter.

Ane Kirstines tøj bliver omtalt som ubetydelige og ringe – det har været et økonomisk fattigt hjem.

I kohuset er der 2 køer, en kalv og 10 får. Man ser, at Ane Kirstine har haft alt udstyr til at spinde garn af ulden fra fårene: Spinderok, haspetræ og garnvinde. Den samlede værdi af boet inkl. hus og jord bliver vurderet til 134 Rigsbankdaler, 3 Penning og 6 Skilling sølv.

Desværre viser det sig, at gælden i boet overstiger værdien, så boet er altså ikke solvent:

Der er lånt penge af justitsrådens ældste datter, Jomfru Emilie, og der er også en stor ubetalt købmandsregning til Madame Gleerup i Lemvig – ca. 24 Rigsbankdaler – samt diverse klatgæld til naboer. Endelig gør Morten under optegnelsen af boet opmærksom på, at den ene ko er pantsat, fordi han ikke har kunnet betale de kongelige skatter for halvåret 1826.

I alt udgør gælden i boet 158 Bankrigsdaler og 1 Penning sølv.

Morten ønsker dog, om muligt, at vedblive Besiddelsen af Stedet og beder om mulighed for at lave aftaler med kreditorerne. Derfor bliver skifteretten i første omgang udsat, så Morten får tid til at forsøge at arrangere sig.

To måneder senere mødes skifteretten igen. Det er lykkedes Morten at få samtykke fra samtlige kreditorer og da der jo ikke er noget at arve, er Ane Kirstines børn indforståede med, at Morten overtager stedet.

 

Ægteskabet med Hedvig Olesdatter – vores tipoldemor

Det andet møde i skifteretten finder sted i november måned 1826, Morten er nu 37 år gammel, forgældet og enkemand. Men han er også en handlingens mand, og sidst i december måned – nærmere bestemt 27. december 1826 – gifter Morten sig med Hedvig Olesdatter, der bliver vores tipoldemor.

I kirkebogen, hvor ægteskabet står indført står der, at Morten er fæster af Fabergdahl Annexgaard en stor gård på over 5 tønder hartkorn.

 

Fæster af Fabergdahl Annexgaard

Men hvordan kommer Morten fra det lille, fattige husmandssted til denne forholdsvis store gård på så kort tid – 2 måneder? Jeg har en teori, som jeg er ret sikker på holder vand, samt nogle indicier, men det er ikke sikkert, man kan finde noget bevis, for hele historien står jo ikke skrevet ned kirkebøger, skøder og protokoller – især ikke når pastoren, som er involveret i sagen, tilsyneladende ikke bruger at lade aftaler, obligationer osv. tinglyse – mere derom senere.

Et kvalificeret gæt er nemlig, at pastor Rosendahl har en, to eller måske endda tre fingre med i spillet: Annexgaarden tilhører kronen og er inde under præstekaldet i Fabjerg, så det må være præsten, der tildeler fæsteretten til Morten. Derudover kan man fra et senere skøde fra 1838 se, at Pastor Rosendahl har en panteobligation i Bruunshede. Min teori går derfor ud på, at pastoren hjælper Morten til en bedre situation: Dels ved at lade ham fæste på Annexgaarden og dels ved at købe jorden på Bruunshede og dermed måske indfri Mortens gæld. Af senere papirer fremgår det, at Morten beholder selve husmandsstedet, men som en jordløs ejendom.

Der går nu hen ved 11 år hvor Morten og Hedvig sidder som fæstere på Fabjergdahl Annexgaard. Det går dem forholdsvist godt. Der kommer efterhånden en del liv i huset med flere børn. Hedvig havde en lille datter med sig ind i ægteskabet på ca. 3 år og allerede året efter brylluppet i november måned kommer den førstefødte i ægteskabet, en lille datter, til verden.

i 1830 bliver Ole Christian født og i 1832 Jens.

I folketællingen 1834 finder vi således hele familien på Fabergdahl: Morten er nu 45 år. Familien består af ham og Hedvig, som er 39 år, samt deres 4 børn på hhv. 11, 7, 4 og 2 år. Der er også plads og råd til 2 tjenestefolk i hushold­ningen.

På papiret ånder alt fred og idyl. Men… så i 1837 indtræder katastrofen:

 

Katastrofen

 Auction.

Efter Foranstaltning af Stifts-Øvrigheden i Ribe, bliver Tirsdagen den 24de Januar førstkommen­de Eftermiddag Kl. 3 paa Raadhuset i Lemvig afholdt en eneste Auction til Bortsalg, hvis antageligt Bud skeer, af Annexgaarden Fabergdahl i Faberg Sogn, af Hartkort 5 Tdr. 5 Skpr. 1 enhalv Alb.

Ejendommen, som er afsat i 5 Parceller, opraabes saavel parcelviis som samlet, og Condition­erne, hvilke tilligemed Udstykningsdocumenterne fra i Dag af ere til Eftersyn på Herredscontoiret i Lemvig, bekjendtgjøres ved Auctionen, hvortil de Lysthavende herved indbydes.

Lemvig, den 29de Decbr. 1836.     Gundelach

Ribe Stifts Adresse Avis, 6te Januar 1837

Fabergdahlgaard ejes af kronen og da landet fattes penge, bliver en stribe af krongodset forsøgt solgt på auktion. Første auktion for Fabergdahlgaard finder sted den 3. marts 1836 og der er ingen bud.

Derfor skal den anden auktion, der berammes til at finde sted 24. januar 1837, forberedes grundigt: I Skodborg-Vandfuld Auktionsprotokol kan man læse, at auktionen annonceres, både ved Bekjendtgjørelse 2de Gange i Ribe Stiftsavis, samt med Opslag og Trommeslag i Lemvig, saa og med Læsning over Kirkestævner i Faberg, Gudum, Nissum, Lem og Resen Sogne (folio 283B). Og det giver åbenbart gevinst! gården bliver solgt til Niels Andreasen for 410 Rbd.

Beskrivelserne af auktionerne fra auktionsprotokollen giver os følgende viden om Morten og Hedvigs levebetingelser og om gården og jordens beskaffenhed:

Det viser sig, at Morten og Hedvig aldrig har fået tinglyst deres fæsteret, det er blot noget som Morten og pastoren mundtligt har aftalt indbyrdes. Derudover viser det sig, at den tidligere fæster af gården, Kjeld Petersen, også bor på ejendommens jorde og det er ikke blevet nedfældet, hvordan disse to, den forhenværende og den nuværende fæster, fordeler opgaverne og jorden – det er blot noget de har aftalt løbende indbyrdes. Kjeld Petersen har ladet bygge et husmands­sted og dette har han papir på. Dvs. han ejer bygningen, men ikke jor­den den står på.

Så hvorvidt Morten og Hedvig kan blive boende på jorden afhænger fuldstændigt af de nye ejere!

 

De nye ejere af Fabergdahl Annexgaard

Gården bliver købt af Niels Andreasen på auktionen den 24. januar 1837 for 410 Rbd.

Niels Andreasen er i begyndelsen af 50’erne og hans kone, Kirsten Eriksdatter, er 10 år ældre – de kommer fra Thyholm.

Det fremgår af folketællingen 1840, at de nye ejere selv vil bo på gården, så Morten og hans familie er tvunget til at flytte.

Fabjergdahl Annexgaard består af flere forskellige parceller og Niels Andreasen iværksætter nogle udstykninger af jorden. Kort efter sælger Niels parcel nr. 2 (et husmandssted på 5 Skp, 1¼ Alb.) til en Jens Johan Andersen for 100 Rbd.

 

Den sociale deroute

Husmandsstedet

I sommeren 1841, sælger Niels Andreasen så parcel nr. 3 (et lille husmandssted på 2 Skp, 2 Fjk.) til Morten Jensen for 212 Rbd. Morten Jensen låner pengene til Parcellen hos Niels Andreasen og pantsætter derfor hele husmandsstedet (inkl. Sæd og Afgrøde, Besætning osv.) for 300 Rbd. idet han derved får 88 Rbd med sig i rede sølv – antagelig til opstart.

Det er lidt usikkert for mig om der findes et hus på parcellen, det gør der jo nok (der refereres til bygninger), men det må være et meget lille sted, med lidt plads. I købekontrakten nævnes det gamle hus beliggende på Bruunshede, som Morten stadigvæk ejer, dog uden at han har et tinglæst skøde på ejendommen. Denne bolig stiller han ligeledes som pantesikkerhed i forbindelse med købet.

Man kan konstatere, at parcel nr. 2 er dobbelt så stor som parcel nr. 3 som Morten køber. Det kan der selvsagt være flere grunde til, men det er alligevel bemærkelsesværdigt.

Ligeledes i 1841 bliver så det sidste barn i ægteskabet født, vores oldefar. Morten og Hedvig er nu hhv. 52 og 46 år gamle.

Mortens ejendom i Bruunshede bebos i 1841 af aftægtsfolkene Mads Sande og hustru. Ved folketællingen i 1845 kan man se, at Ole Christian – den ældste søn – bor hos disse aftægtsfolk som plejebarn. Sikkert fordi Morten og Hedvigs bolig har været for lille til at rumme hele familien. I 1845 bor på det lille husmandssted i Fabjergdahl ud over Morten og Hedvig kun de to sønner Jens og Ole.

Hvad angår Niels Andreasen, så kan man vel sige, at han med salget af disse to parceller får stort set finansieret sit eget køb af Fabergdahlgaard: han har således nu pantebreve på de 2 parceller for i alt 400 Rbd.! Godt nok er hans egen gård skrumpet pga. salget og er således nu på 4 Td. hartkort, 5 Skp., 2 Frj. og ¼ Alb., men det er stadigvæk en gård af en pæn størrelse.

Fattiggården

Det lykkes åbenbart ikke for Morten og familien at holde den gående med det lille husmands-sted. I 1845 må han sælge parcellen igen. Han sælger den for 240 Rbd, men har åbenbart problemer med at indfri sine forpligtelser, for han bliver nødt til at låne 17 Rbd fra en nabo. Dette lån bliver tinglyst i Panteprotokollen.

I Folketællingen 1845 står Morten således opført som Huusmand og Almisselem – dog stadigvæk boende i Fabergdahl Hus.

Da Jens, den næstældste, bliver konfirmeret i 1847, kan man læse følgende i kirkebogen (opsl. 130. Under konfirmationer:

1847, Jens Mortensen i Fattighuset. Forældre: Daværende Gmd i Fabergdahl Morten Jensen og Hustru Helvig Olesdatter, nu i Fattighuset.

Der findes desværre ikke noget bevaret fra Fabjerg Fattigkommission, så det er ikke muligt at vide ret meget mere om denne svære tid.

Børnene

En ulykke kommer sjældent alene. Ikke blot rammes Morten og Hedvig af økonomiske problemer. Der er også ulykker i form af sygdom og død blandt børnene: I 1835 få de en svagelig datter, der dør efter kun en uge. I 1837 får de en datter, der dør i 1844, kun 7 år gammel.

Af kirkebogen fremgår det, at den ældste datter i ægteskabet har haft naturlige kopper.

Og af lægdspapirerne fremgår det at sønnen Jens har ”nogen Skjævhed i Ryggen”.

Lidt fremgang til sidst

Også i Folketællingen fra 1850 står Morten opført som Almisselem, men nu dog med bopæl igen i Fabergdal Hus.

Fra 1855 og frem til sin død i 1861 står han derimod opført som Huusmand og Daglejer, så han må igen være blevet i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Af skødeprotokollen kan man se, at det lykkedes ham at få tinglyst en livslang ret til at bo og bygge på Fabjergdal Hus’ jorde for ham og Hedvig.

I 1861 dør Morten, 72 år gammel. Præsten noterer i dødanmeldelsen, at Morten dør af alderdom.

I folketællingen 1870 finder vi Hedvig boende i huset. Hun er almisselem. Det meste af boligen er udlejet til en lille familie bestående af mand, kone og et barn. Hedvig dør 4 år senere nytårsaften mens hun befinder sig på besøg i Sevel.