| Født 06. januar 1841 Fabjergdahlhuus, Fabjerg | Forældre 016 Morten Jensen (1789 - 1861) 017 Hedvig Olesdatter (1795 - 1874) |
| Gift 1873, Sevel | Ægtefælle 009 Marie Olesen (1850 – 1921) |
| Død 22. marts 1926 Død 85 år gammel Borbjerg | Børn 1873 Jens (dør spæd) 1876 Mads Peder 1879 Henrik 1881 Morten 1883 Ole Peder FARFAR 1885 Hedvig Petrine 1887 Ane Kirstine 1892 Severine Vejersø |
Vores oldefar, Ole Skov, blev født i 1841 i Fabjerg Sogn i Vestjylland (ca. 7 kilometer sydøst for Lemvig).
Han var yngste barn i en søskendeflok på 6 børn.
Hans søskende hed:
1823 Ane Kirstine Andersdatter (halvsøster)
1827 Ane Kirstine Mortensdatter
1830 Ole Christian Mortensdatter
1832 Jens Mortensen
1835 Ane Katrine Mortensdatter (dør spæd)
1837 Ane Katrine Mortensdatter (dør som 7-årig)
1841 Ole Skov Mortensen
Lidt om navne… Vores oldefars navn er interessant, fordi det er ham, der som den første i slægten officielt bærer navnet Skov. Han bliver døbt Ole Skov Mortensen.
Mortensen hedder han fordi han er Mortens søn. Det er den almindelige måde at konstruere efternavne på frem til 1856, hvor det blive lovbestemt, at en familie skal have samme efternavn.
Da oldefars far hedder Morten Jensen skifter oldefar i 1856 navn til Ole Skov Jensen.
Det er derfor måske nok ikke så overraskende at han vælger at slette Jensen, da det ved lov af 1. april 1905 bliver muligt og gratis at skifte efternavn til et stednavn. Efternavnet Jensen har sandsynligvis ikke givet mening for ham, eftersom han jo er Mortens søn og ikke Jens’ søn. Det er ikke kun ham selv, men også alle hans børn, der i 1905 sletter Jensen og familien kalder sig fremadrettet kun Skov til efternavn… og sådan har det jo været lige siden.
Men hvor kommer så Skov fra? Vores oldefar er antageligvis opkaldt efter sin fars stedfar, der hed Ole Andersen Skov (man kan se, at det er oldefars faster Maren Olesdatter, der er gudmor til ham – dette er Ole Andersen Skovs datter, der i 1841, hvor dåben finder sted, bor på gården Skov i Gudum). Det er nemlig denne gård i Gudum, som vor oldefars farfar købte tilbage i 1783, der giver os det navn som vi stadigvæk bærer i dag – Skov (mere derom senere).
Fornavne
Det er også interessant at se på oldefars søskendes navne, det kan synes mærkeligt, at tilsyneladende næsten alle navne går igen: Der er 2 der hedder Ane Kirstine, 2 der hedder Ole og 2 der hedder Ane Katrine…
Det er i virkeligheden helt stringent. Forældrene holder sig tæt til de uskrevne regler for navngivning:
Typisk bliver børnene opkaldt efter en af bedsteforældrene (farfar før morfar, og mormor før farmor), men det kunne også være andre afdøde familiemedlemmer. Ofte blev det første barn i andet ægteskab opkaldt efter den afdøde ægtefælle. Der er dog variationer.
Hvis f.eks. farfar og morfar havde samme fornavn, kan man i nogle tilfælde se, at flere børn fik samme fornavn. Det vigtige var altså, hvem man blev opkaldt efter.
Hvis man tager oldefars søskende tegner der sig følgende mønster:
Ægteskabet mellem oldefars forældre er andet ægteskab for vores tipoldefars vedkommende: Den førstefødte datter i ægteskabet opkaldes derfor efter tipoldefars afdøde kone Ane Kirstine Mortensdatter, og det til trods for, at tipoldemor har en datter med sig ind i ægteskabet, der også hedder Ane Kirstine (som hun i øvrigt har fået med en mand der hed Anders, hvorfor den ældste datter hedder Andersdatter).
Den første søn opkaldes efter morfaren og kommer til at hedde Ole Christian Mortensen, det burde nok strengt taget have været efter farfaren, men da tipoldemors far dør, kun en måned før barnets fødsel, bliver det ham, der bliver opkaldt efter.
Næste søn bliver så opkaldt efter farfaren og kommer til at hedde Jens Mortensen.
Derefter kommer en pige, der opkaldes efter mormoren Ane Kathrine. Da barnet dør spæd døber man også det næste barn Ane Kathrine, nu opkaldt efter søsteren.
Tredje søn, vores oldefar, bliver opkaldt efter Mortens stedfar, Ole Andersen Skov og kommer til at hedde Ole Skov Mortensen – til trods for at hans storebror også hedder Ole.
Det at han bliver døbt med et stednavn er – tror jeg – ret ualmindeligt i Vestjylland i den tid (1841). Navneloven af 1828 lukker dog op for muligheden for at give børn et stednavn, men jeg har ellers sjældent set det brugt. navnet ”Skov” kommer sikkert med for at gøre det entydigt, at det er stedfaren der blive opkaldt efter, med alle de Ole’r der allerede er i familien.
Oldefars opvækst
Oldefar vokser op i ekstremt fattige kår. På det tidspunkt hvor han er barn, går det økonomisk rigtig skidt for familien, og de må tage mod almisser fra fattigkommissionen.
I 1847, da oldefar er 6 år, kommer familien på fattiggården. Det er ikke et sted man tager frivilligt hen! det gør man kun fordi man er kommet over på den anden side af sultegrænsen og ikke længere kan brødføde sig selv og sin familie.
Jeg ved ikke, hvor længe de bor på fattighuset, men det lykkes vores tipoldefar at få en bolig igen. Familien fortsætter dog med at modtage almisser frem til engang op i 1850’erne.
Da er børnene blevet så gamle, at de kan begynde at hjælpe til med indtægterne og det begynder således at gå bedre for familien. Men der er ingen tvivl om, at det har været en barsk opvækst for oldefar.
Fra folketællingen 1855 kan man se, at oldefar, der nu er 14 år, bor sammen med sine forældre og storebroren Jens. Oldefar står til at få almisser, mens storebroren og faren ernærer sig som daglejere.
I 1860 tjener han i nabosognet, Gudum, og i 1870 er han tjenestekarl hos en dampskibsekspeditør i Holstebro.
Det ser ikke ud til, at der er nogen videre kontakt mellem oldefar og hans søskende efter de er blevet voksne. De bor forholdsvis spredt, en i Randers, en i Nørre Omme, to i Fabjerg og oldefar i Borbjerg. Ingen af oldefars søskende står faddere til hans børn, heller ikke når han opkalder et af sine børn, Ane Kirstine, efter sin søster.
Ægteskabet med oldemor
Fra Holstebro tager han til Skave, og det er sandsynligvis der, han møder oldemor. De bliver gift i 1873 i Sevel kirke: ”Fruentimmer Marie Olesen 23 år og Boelsmand Ole Skov Jensen 32 år”
Det første barn i ægteskabet bliver født året efter og døbes Jens, men barnet er ikke levedygtigt og dør efter kun et kvarter.
I 1876 flytter oldefar og oldemor til Borbjerg, hvor oldemor kommer fra, og hvor hele hendes familie bor. De køber et lille husmandssted og der kommer følgende børn i ægteskabet:
1876 Mads Peder
1879 Henrik
1881 Morten
1883 Ole Peder
1885 Hedvig Petrine
1887 Ane Kirstine
1892 Severine Vejersø
Den yngste Severine dør i 1904, kun 12 år gammel. De øvrige vokser op og bosætter sig alle undtagen farfar i Borbjerg. Når man ser på folketællingerne op i 1900-tallet, kan man se, at oldefar og oldemor næsten bor i en storfamilie, dør om dør med alle deres børn og børnebørn.
Folketællingen fra 1916 afslører således 5 børn med ægtefæller og 23 børnebørn, alle bosat i Borbjerg. I folketællingen fra 1916 bor oldefar og oldemor hver for sig hos hhv. Hedvig og Ane Kirstine. Måske har der været knas i ægteskabet? I 1920 bor de dog igen sammen og har en af børnebørnene ansat som tjenestepige.
Oldemor dør i 1921 og de sidste år af oldefars liv bor han hos datteren Hedvig. Han dør i 1926, 85 år gammel.
Oldefar og oldemor
Farfars fortælling
Farfar fortalte ofte historien om hvordan oldefar hver dag gik 7 kilometer til og fra Stougaard for at arbejde. Han fik 1 krone om dagen. Derudover fortalte han om hvordan oldefar og oldemor havde en lille ejendom hvor de dyrkede jorden, i fritiden (dvs. søndag aften) dyrkede de heden op. Til sidst havde de 70 tønder land.
Når der var markedsdag i Holstebro gik oldefar derind. Han ventede til allersidst og så købte han det sidste og billigste tørv med hjem.
