| Født | Forældre | |
| 3. oktober 1885 Vester Sønderbæk, Idom Sogn Gift | Ane Kathrine Nielsen Peder Sønderbæk Sørensen Ægtefælle | 1845 - 1898 1831 - 1913 |
| 3. oktober 1911, Idom Død | Jens Chr. Johannesen Toft Børn | 1884 – 1969 |
| 31. marts 1937 Død 51 år gammel Vester Sønderbæk, Idom | Inga Marie Toft Metha Kirstine Toft Katrine Sønderbæk Toft Hans Sønderbæk Toft Hans Sønderbæk Toft Elisabeth Toft Peder Sønderbæk Toft Johanne Sofie Toft | 1912 – 2000 1914 – 1998 1915 – 2009 1917 – 1917 1918 – 1919 1920 1921 – 2013 1925 – 1995 |
Kristiane Pedersen er født 3. oktober 1885, som andet barn af Peder Sønderbæk og Ane Kathrine Jensen. Hun har en storesøster, Inge Marie Pedersen, født 24. maj 1881 og to voksne halvbrødre fra Peder Sønderbæks første ægteskab.
Mormors forældre er ikke helt unge da de får hende, Ane Kathrine er 40 år og Peder Sønderbæk er 54 år.
Som 13-årig mister hun sin moder og som 15-årig sin søster, der dør af tuberkulose, kun 19 år gammel.
Jeg kender ikke så meget til Kristianes barndom og ungdom, hun må tilbringe en stor del af tiden alene med sin gamle far, men hun har også en del kontakt med naboer og de mange slægtninge i og omkring Idom.
Mormor og hendes kusine Sara Majgaard fotograferet I sidste halvdel af 90’erne
I 1906, da hun er 21 år, kommer der en ny forkarl til gården, Kristian Toft. Efter et par år på gården rejser han dog videre, selvom han har fået et godt øje til Kristiane.
Dog da det nogle år senere begynder at blive svært for Peder Sønderbæk at klare at drive gården mere (han er jo over 80 år) forlover Kristian og Kristiane sig, og morfar vender tilbage til Vester Sønderbæk og starter som bestyrer for Kristiane.
I sommeren 1911, 25 år gammel, er Kristiane på højskole, hvor der traditionen tro tages billeder. Jeg er specielt glad for dette flotte ”hattebillede”. Det er Kristiane nederst til venstre.
Bortset fra dette ene højskoleophold tilbringer hun vel stort set sin ungdom (fra hun er 15 og indtil sin 26. års fødselsdag) alene på gården sammen med sin gamle fader (ja, så var der jo også forkarlen…)
I 1911, på hendes 26-års fødselsdag gifter hun sig med Chr. Toft og sammen får de i alt 8 børn – hvoraf 6 bliver voksne: Inga, Metha, Tine, Lisbeth, Peder og mor. To drenge Hans og Hans dør inden de er blevet 1 år.
Blandt Ragnhilds gemmer var en del breve fra vores mormor, Kristiane, til Ragnhilds mor, Katrine (også kaldet Tinne) og hvis man læser disse breve, samt dem som moster Inga havde gemt, får man et godt indtryk af hvordan livets gang formede sig i Vester Sønderbæk gennem årene.
Mormor beretter om store og små begivenheder i familien, hendes bekymringer om børnene og de ofte manglende penge, men også små morsomme anekdoter om naboerne og tiden som hun lever i.
Hermed nogle brudstykker:
November 1914
Det første brev, jeg har fundet bevaret er dateret 15. november 1914. På det tidspunkt er Inga to år og Metha ca. 9 måneder. Mormor beretter:
Vi har det godt, Inga har ligget i sengen siden du rejse, men nu er hun næsten kommet sig, hun kan vist komme op i morgen. Hun har haft en megen grim byld på knæet. Vi har haft lægen til at skære hul på den, hun er eller ved godt humør og kan finde både Tinne og Else i Blæksprutten, så hun har ikke glemt dig. Vi har næsten haft murere hele tiden siden du var her, og de er ikke færdige endnu, men jeg håber da ikke, at de bliver her hele tiden til Jul…
Vore tjenestepiger er vi for resten hel godt fornøjede med, Marie og den ny røgter synger i højen sky, til tider kan man høre dem i meget lang afstand….
Hen under jul samme år skriver hun igen til Katrine:
Med vor nye malkerøgter blev det en kort fornøjelse! Han er allerede blevet indkaldt og skal være soldat. Han var ellers så flink og så god til at malke, så vi var meget kede af at han skulle rejse, men derved var jo intet at gøre. Vi har jo stadigvæk Kristian Madsen, ham har vi haft det meste af tiden siden november, men efter Jul, så bliver han jo nok også indkaldt, så har vi ingen.
Og hun skriver om hendes bekymringer med Metha:
Vi har det ved det gamle, børnene er rask, Metha er kommen sig godt, synes jeg, og hun kan sådan stå på hendes små ben, nu, men skævhovedet er hun jo endnu, det går jo nok ikke over af sig selv.
Februar 1915
Beretninger om Julens glæder og de mange gæstebud:
Vi manglede ellers Eders besøg i Julen! Der var ikke så mange fremmede som vi plejer at have. Ditlev var her i flere dage, og Johannes og Marianne var her også et par dage. Sidsels ligeså et par dage. Hun kom og var med til Juletræ i forsamlingshuset. En meget højtidelig fest med taler, sang og musik og fælles kaffebord, men ingen dans.
Underholdningen slog dog også godt til! Jeg synes slet ikke der kunne have blevet tid til dans. Musikken var af Fru Husted, som du vil nok kan tænke dig. Du kan ellers tro, at hun ”slå rigtig til Søren”, som de siger, hun tænker nok ikke på, at det er knappe tider, vi lever i. Har du ellers været i teateret derovre i København og se ”Husmandstøsen”? Den er jo nok gået mange gange derovre. Vi har set den i Holstebro og synes den var meget god. Og så tror jeg næsten, at nyhedsposen er tom for denne gang.
Og børnene
Vi her i gården har det ellers godt, børnene er raske. Inga kan næsten sige alt nu, og enkelte gange kan det ske endnu, at hun begynder at fortælle om, at Tinne er i ”Havn” som hun siger i stedet for København.
Metha bliver jo år en af de første dagen, den 12 dennes, så har du lejlighed til at komme og drikke chokolade, er du velkommen, jo det havde nu været helt morsomt, om du havde været så nær, at du kunne have kommet engang imellem.
Den 28. juni skriver hun igen til Katrine og påstår at der ventes en søn i Sønderbæk (det viser sig nu senere at være Tinne, der planlægger sin ankomst en lille måned senere).
Derudover beretter hun igen om børnene:
Jeg er ellers rask og børnene ligeså. Kommer du ikke hjem engang i sommer, så du kan få dem at se. Vi har ikke fået dem fotograferet endnu. Du kan ellers tro, at Inga er blevet stor. Metha er også kommet sig godt, men en lille fin dame er hun jo. Hun kan ikke gå endnu, men kravle det er hun en sand mester til.
Og naboerne…
Nu kan du vist ellers have godt af at høre lidt nyt herhjemme fra Idom, hvis du ikke allerede ved det. Nu endelig er der da kommen ny beboere i Villaen dernede i Kirkebyen, og det er Jørgen Hansen og Sine. Deres gård brændte jo for en tid siden, midt om natten, så de kom ud uden tøj eller nogen anden ting. Meget trist for så gamle folk, synes og, og endnu er det ikke helt opklaret hvordan ilden er opstået. De har jo solgt gården og købt Faders hus.
I begyndelsen af oktober (3. oktober for at være præcis – altså på hendes 30 års fødselsdag), skriver hun igen til Katrine. Her beretter hun primært om sine bekymringer over Metha:
…lille Metha skal nok over til Købehavn på Dr. Louises Børnehospital for skævheden, hun har i ryggen. Hun har også en hjertefejl, men doktoren mente at det var værste med skævheden…jeg synes nu, det er værste med hjertet. Men han mente, at da hun var blevet så gammel, som hun var, så kunne der være håb om, at hun ville vokse fra det. Der var jo ingen der kunne sige det bestemt, det var jo bare om hvordan hjertet ville udvikle sig. Vi ville jo så nødigt af med vor lille Metha! Doktoren sagde også, at hun så i høj grad ud til at leve, hun kunne godt blive gammel for det; derfor syntes han også at skævheden skulle rettes. Det kunne jo nemt blive værre med tiden, og så var det jo for sent at rette ved det.
Jeg tænker nok, at Kristian og Anna Sygeplejerske kommer over med hende, men jeg ved ikke hvad dag, men jeg kan skrive et kort til dig, hvis du har lyst til at hilse på dem. Så kunne I jo træffes et sted.
… Lille Katrine er bleven så stor og tyk. Hun vejer allerede 14 pund.
Januar 1916
Tanker om krigen – beretninger om børnene – samt en tak for det fremsendte gebis:
… Humøret kan nu godt sommetider komme til at stå noget lavt, når vi rigtig kommer til at tænke over, hvordan det går i nabolandene, – og når man så hører lidt om dårlighederne her i Danmark. Jeg har netop gået og hørt så meget om i vinter, hvordan det går til mellem soldaterne. Så må vi jo grue over det, og ikke andet end tænke: kan det undgås at Danmark vil komme med i denne frygtelige krig? Man kan jo ikke andet end tænke sig, at der engang må komme noget, som skal vække unge mennesker op. Der er jo fortvivlelsen nær, når man rigtig tænker over det.
Men det hjælper jo ikke, sådan at gå og samle alle dårligheder sammen og tænke på det hele tiden. Man må jo også tænke over alt det gode, som findes i Verden, og især jeg har da meget at takke Gud for.
Hvor er alting gået godt for os, også de tre små piger, vi har. Når vi nu bare rigtig må evne at opdrage dem til gode og kloge mennesker. Ja gid de må blive smukke på Sjæl og sunde på Legeme. Lille Metha er hel kvik nu hun løber rask omkring, men hun kan ikke sige ret meget endnu. Men vi håber jo på, at det skal komme, da hun kan sige lidt – og lille Katrine, hvor er hun stor og tyk. Børnene har været raske i vinter. Der har ellers været så meget sygdom her i sognet. Skolen er lukket på grund af skarlagensfeber…
Tilføjet som p.s.:
Men det sandt! Tak for tænderne. Du kan tro, at de kom lige tilpas. Især overgebisset! Den manglede jeg lige, og du skulle bare se, hvor fin jeg er med dem. Men den fornøjelse får du vil ikke inden til sommer.
Børnene Anno 1917 – fra venstre: Hans, Inga, Tinne og Metha
“Børnene” Anno 1981 🙂 – fra venstre: Inga, Lisbeth, Peder, Metha, Johanne, Tinne
Marts 1918
Svigerforældrene flytter ind:
Kristians forældre har jo solgt huset nu, men jeg ved ikke endnu hvor de flytter hen, de bliver måske boende der i Sommer.
Vi har det godt nu, men vi har været syge næste alle sammen i Vinter. I jul kom vor pige på Epidemihuset for difteritis, og derefter fik vi en lille omgang af influenza og halsbetændelse alle sammen, så nær som jeg… jeg fik lungebetændelse, dog ikke i meget høj grad, jeg kom snart over det, og er nu fuldstændig rask igen. Så er det jo ingen sag, når bare man bliver rask igen. Jeg tænker tit på Jens Kildals kone (jeg ved ikke om du kender hende) hun har brystsyge og går og er meget dårlig. Hvor må det være trist for så ung en kone og gå og tænke på, at det vil blive døden. Man skønner så lidt på, når man er rask og har det godt.
Oktober 1919
De mange huslige sysler:
Jeg venter en syerske en af de første dage. Det er din Moder. Hun har lovet at komme herover og hjælpe med at sy en fjorten dages tid. Så du kan tro, at det vil rigtig gå. Hun skal sy både gammelt og nyt tøj. Hun kommer vist på lørdag, så du kan tænke lidt på os, hvordan vi slider i det.
Marts 1920
Kære Katrine!
Jeg kom i tanke om, at det var meget længe siden, vi havde skrevet til Dig, så Du skal lige have et par ord fra os og høre hvordan det står til her i Idom. Vi har det godt. Vi har jo nu en lille pige mere, som hedder Elisabeth. Hun var et sundt Barn, da hun blev født, da blev hun undersøgt af lægen. Hun blev jo født på Fødselsstiftelsen i Aarhus. Du ved vil alt fra Jenny, og nu håber vi så endelige, at hun måtte blive ved med at være rask og leve med os.
August 1921
Kære Katrine,
Tak for Dit brev. Nu er det vel snart ved tiden, at Du får ferie, så se vi Dig håber vi, og Din kæreste får vi vil den fornøjelse at se denne gang. Vi venter eder begge to. Ja, så kan vi måske snart vente Dig som praktiserende Jordemoder i Holstebro? Du skulde ellers ha’ været der for lidt siden, så kunne du ha gjort tjeneste her i Sønderbæk. Vi har fået en lille dreng, han bliver snart 3 uger og vi er raske, både ham og mig.
Familien Toft 1922 – fra venstre: Metha, mormor, Peder, Inga, morfar, Lisbeth og Tinne.
November 1926
Inga bliver konfirmeret og voksen (14 år), mens mor øver sig i at gå:
Kære Katrine og Kresten!
I skal rigtignok have tak for det, som kom til Inga, det var alt for meget, enhver beundrede det, de sagde det var så nydeligt, og Inga var selv meget begejstret for det. Hun fik så mange dejlige ting. Folk overøste hende med gaver, og nu er jeg glad for at jeg har en stor pige herhjemme, som ikke skal i skole længere. Det er jo en stor hjælp.
Lille Johanne bliver jo også stor, hun kan gå ene nu og vi er alle raske og har det godt.
Maj 1927
…Her i Sønderbæk har vi det godt, vi er alle raske, og alt går sin jævne gang, det må man jo være endelig glad for. Spørg din Mor, om en Overfrakke kan lade sig vende, og om hun kan vende den, for Kristians Frakke trænger meget til at blive fikset lidt op. Tiderne er jo meget sløje, han mener ikke, at der kan blive råd til en ny, hvis hun kan sy den om, må du sige til hende, at hun må komme hjem snarest muligt og gøre det.
1929
Alt går sin vante gang her i Idom. Jeg er bleven lidt tyndere og Pigerne er lidt tykkere, men det passer vist også godt efter vores Indtægter de sidste År. Vi er da raske og ved godt Humør. Børnene vokser godt til nu. Tinne tjener hos Præstens i Vinter, så skal hun hjem til Sommer og Inga skal ud, så bliver Meta også Konfirmeret.
Juli 1930
Vi kommer nok ikke til København i juli måned, det kunde ellers have været morsomt nok at få en sådan rejse, men vi har så travlt i marken i denne tid, og vi har næsten heller ikke råd til det. Men måske hen til sidst i Sommer, der kommer én af os derover, for Metha har noget skævhed i Ryggen og hun skal måske have en bandage.
Vi var i Fredericia til Konfirmation sidste Søndag. Jeg rejste derned om Torsdagen og Kristian og alle Børnene kom om Søndagen, så vi har jo haft en Udflugt. Inga er jo ikke hjemme i Sommer, hun tjener på en Gård i Bøvling og hun har det helt godt, så det har jo knebet lidt med at overkomme bestillingen. Men nu er det jo hjulpen, nu Metha er kommen hjem, så har jeg jo to voksne piger igen.
Juni 1931
Johanne med kalvene
Vi har det helt godt, men vi har meget travlt. Vi har ikke mere end en Karl i Sommer, det er umuligt at få Fok, der er mange der mangler Karle heromkring og det er jo heller ikke tider til at give store Lønninger ud til folk, men vi har jo godt pigehjælp i Sommer, da er Inga jo hjemme og Metha. Elisabeth kan jo også begynde at hjælpe til. Tinne er på Staby Efterskole. Når hun er færdig der, skulle hun jo have en Plads, hvis vi kan træffe en, der passer for hende.
Jeg kan jo have det godt, nu jeg har så store Piger. Jeg er også nogenlunde rask nu i Sommer. I Vinter var det ikke helt så godt. Jeg synes selv, at der er noget forkert ved Hjertet, men Lægerne siger, at det fejler intet, men jeg er nervøs, og jeg har så godt af, når jeg kan have det noget roligt. Jeg hjælper i Roerne, fordi jeg synes altid, jeg har så godt af at være ude i frisk Luft, og nu er det meget bedre…
Ja, nu synes jeg ikke, jeg har mere at skrive om, men vi vilde gerne høre fra eder engang, for vi kommer jo nok ikke til København i Sommer med de dårlige tider, vi har. Ellers vilde vi jo forfærdelig gerne have besøgt eder og talt med eder. I har vel ikke ombestemt eder, så at I tager en tur til Jylland i år igen?
Nu sendes eder mange Hilsner fra alle Børnene og Kristian og Kristiane.
Da Kristiane er sidst i 40’erne får hun konstateret spiserørskræft og hun dør 31. marts 1937. Chr. Toft skriver i sin dagbog følgende omkring sin hustrus sygdom og død:
Da fik Kristiane denne underlige Sygdom som ingen af os rigtig forstaar – Kun dette, at det gik mod Døden – men vi fik tid at forberede os – fik tid til at tale sammen og gennemgaa hele vort Liv. Sige tak til hinanden for det alt sammen, for Børnene – tak til alle – tak til Gud, som paa en forunderlig maade havde været med os i alle Ting. Hvor var Kristiane forunderlig i saadanne Tider, – hende som ved det mindste usædvanlige kunde bore sin skælvende Haand i min. Men naar hun var inde i Kampen var hun rolig og fattet, – hendes Haand var fast og sikker. Hvor elskede jeg den lille faste Haand…
Den 31. marts 1937 døde min kære lille Kristiane. Om Sorgen og Savnet ved hendes Bortgang kan jeg ikke beskrive. Kristiane var her som ved alle store Begivenheder rolig og fattet. – altid følte hun i saadanne stunder Guds haand og i sin Barnetro paa hendes Daabs Naade var hun tryg ogsaa i den sidste Stund.
*
* *
Retur til Anetavle 01