Om Kathrine Madslund

Kære Moder og Søster

Ja, jeg er klar til at blive indlagt for Samvittighedsnag og i Virkeligheden har jeg næsten været syg de sidste Dage af Samvittighedsnag over, at jeg ikke kan overkomme at skrive til Eder. Men jeg ved ikke hvordan det er Tiden gaar. Jeg er i Skole 3 Gange om Ugen og da maa jeg læse Lektier og skrive Stile. Hver Uge vadsker jeg mine Kraver og Kapper og stryger mit Tøj to Gange om Ugen. Deri foruden maa jeg stoppe Strømper og holde mit Undertøj i Orden og det er snart saa slidt at det gaar i Stykker hver Gang det har været i Vask og naar jeg saa en Gang imellem maa ud og trække frisk Luft, saa forstaar I nok Tiden gaar alt for hurtigt, og desforuden er man træt naar man kommer fra Afdelingen, og saa er der næsten altid flere paa Værelset, saa man ikke har Ro til at skrive. Naa, det var da en lang Række Undskyldninger, men desværre hjælper det ikke paa Samvittigheden for der er noget inden i mig der siger ”Dersom du havde villet kunde du godt have faaet saa megen Tid at du kunde have skrevet. Altsaa I ser, jeg er ærlig. Men nok om det.

Kære Moder

Ja, nu tør jeg ikke vente længere med at skrive, for saa er jeg bange for, der kommer Brev fra Dig inden jeg faar mit Brev sendt afsted; men jeg har virkelig haft saa forfærdelig travlt den sidste Tid saa jeg næsten ikke har haft et Øjeblik at skrive i. Jeg har nemlig – siden jeg fik dit Brev – været Elev paa Operationsstuen, og det er en haard Omgang at komme igennem. For det første har man saa meget at gøre, saa man næsten aldrig er færdig og for det andet bliver man skældt ud og hundset med fra Morgen til Aften, saa man til sidst hverken ved ud eller ind. Og naar man endelig er færdig, er det nødvendigt enten at gaa ud og trække frisk Luft eller ogsaa gaa i Seng for i det hele Taget at kunne holde ud. Nu gaar det bedre, nu er jeg blevet vant til Arbejdet. Det var jo ikke let i Førstningen, saa længe jeg ikke var kendt med det at række Lægerne hvad de skulde bruge og saa staa i den bedøvende Lugt og Varme, jeg græd ogsaa tit mine modige Taarer. Operationen kan jeg sagtens taale at se paa det gør mig ikke noget, selv ikke den første Gang. Men nu gaar det som sagt meget godt, men det var en haard Overgang. Jeg skal være der en Maaned endnu og saa faar jeg fjorten Dages Ferie. Det skal blive dejligt. Jeg vilde jo gerne hjem, men Rejsen er jo saa dyr, men jeg tror nu jeg rejser alligevel. Jeg trænger til frisk Luft og de 20 Kr. faar jeg jo nok samlet sammen, ellers kan Hans jo betale min Rejse.

…

Tusinde Hilsner fra din Datter Kathrine

Sygeplejeelev Hilda Madslund                            2 Service                            Garnisonssygehuset                            København K