Om Hans Madslund

Regensen, den 6. September 1914

 

Kære Søster!

Du er vel sagtens meget vred paa mig fordi jeg ikke har svaret før paa dit Brev. Det var egentlig ogsaa min Mening at skrive til Dig den Dag jeg rejste herover; mens saa fik jeg ikke Tid til det og siden er det drevet over.

Jeg kom da godt herover trods al mulig Krigstilstand med Miner i Bælterne og Soldater ved alle Stationer.

Her er nu alting som det plejer at være, Kosten er bare lidt lysere, det er det hele og Folk tager det hele med forholdsvis Ro.

Disse fordømte Tyskere er jo ellers nogle forfærdelige Karle, at de saadan kan banke hele Europa, men de faar da forhaabentlig Klø til sidst; ellers kommer de vel herop.

De skal nu ellers nok faa noget at bestille her, for Du kan tro at vi ordentlig har faaet København indhyllet i Pigtraadsnet med Skyttegrave bagved; jeg har været ude at se det; og jeg vilde nu ikke gerne være Tysker og ligge og kravle i Pigtraadsnettet medens der blev skudt paa en med Maskingeværer.

Om Aftenen har jeg nogle Gange været ude på Langeliniemole. Her udenfor ligger vores Krigsskibe, de har alle store Lyskastere og det er meget smukt at se disse mægtige Lysstraaler fare gennem Rummet en mørk Aften. Og saa kan det ske, at man pludselig staar i saadan et Lyshav saa man maa lukke Øjnene og næsten hverken kan vende eller dreje sig for bare Lys.

Naa du bryder Dig maaske ikke om at høre mere af mit Krigsvrøvl.

Du kender jo sikkert nok ellers alting nyt om Krigen saa det gider Du ikke høre igen.

Martin fortalte mig i Gaar, at Du havde taget Pladsen efter Hansine hos Fru Phillipsen. Jeg ved ikke om det er sandt, men det er det vel desværre. Jeg kan nu ikke forstaa at I smaa tossede Pigebørn aldrig vil gøre hvad jeg beder om, men det maa jeg jo se at finde mig i og egentlig kan jeg jo ogsaa være ligeglad, det gaar jo ud over Eder selv. Jeg har jo sagt dig, at Du endelig ikke maa bilde Dig selv ind, at Du bliver rask af at komme til at bo i indelukket Gade som Pilestræde midt i Byen. Og tror Du, at Du kan holde disse Trapper ud. Ja, jeg sagde Dig jo min Mening i Sommerferien, men Du har jo ikke taget derefter og nu er det jo for sent. Jeg havde for Resten troet Du havde været klogere.

Jeg haaber Du har det godt og er nogenlunde rask og ikke bestiller for meget osv.

Naar du har rigtig god Tid vilde jeg gerne Du skulde skrive. Husk nu at skrive til Mors Fødselsdag.

Du huskede jo saa smukt min Fødselsdag, det var vel Tak for sidst. Dette er nu ellers glemt og derfor Mange kærlige Hilsner din

Broder Hans