Til Det Kongelige Amthuus i Ringkjøbing.

I Anledning af at det høie Amt paa min Ansøgning af 18 f.M (hvoraf Afskrift følger) om at sidde i uskiftet Bo efter min under 17 October sidste afdøde Mand, Gaardmand Niels Christensen af Buurlund i Idum Sogn, med mine og afdøde Mands umyndige Fællesbørn i Overensstemmende med Loven 21 Mai 1845 §18, har informeret under 26 f.M. ”at Amtet med Skifteforvalteren maa være enig i, at da jeg har holdt Skifte med mine myndige Stedbørn, der ere ubetalte deres Fædrene Arv imod Afkald, kan den ansøgte Tilladelse ikke meddeles” – tillader jeg mig hermed atter allerærbødigst at henvende mig til det høie Amt, idet jeg forventer, at en nærmere Udvikling af Forholdet vil kunne bevirke en Forandring af Amtets Anskuelse i denne Sag og idet jeg beder, at Sagen i modsat fald maa blive indsendt til Justitsministeriets Afgjørelse, for hvilket Tilfældes Skyld jeg har skrevet dette Andragende paa behørig stemplet Papier.

Jeg har nemlig en Formodning om, at den væsentligste Grund til, at Resolutionen er falden ud i min Disfavør, er at søge deri, at jeg i den glade Bevidsthed, at jeg efter at have opnaaet Overenskomst med mine Stedbørn, som ere myndige og Samtykke fra mine egne myndige og umyndige Børn til at sidde i uskiftet Bo, troede mig saagodtsom ved Maalet, da jeg ikke tvivlede om hvad ogsaa Resultatets godtgjorde, at kunne blive meddelt de bedste Anbefalinger som forstandig og huuslig Quinde, – har undladt med tilstrækkelig Omstændighed at oplyse de stedfindende Forhold i mit tidligere Andragende. – Det er nemlig ikke saaledes som i Amtets Resolution anført, at jeg har holdt Skifte med mine myndige Stedbørn og navnlig er det aldeles ikke saa, at disse have erholdt nogen Arv udbetalt. –

Da min Mand afgik ved Døden, stod jeg jo ikke i nogen misundelsesværdig Stilling. – Boet bestod af en vidtløftig og temmelig ringe Hedegaard af 3½ Tr. Hartkort og jeg var i en Gjæld af ca. 500 Rdr. Arvingerne var 2 myndige Stedbørn og 2 myndige Fællesbørn, som alle var berettigede til at forlange Skifte, samt 2 umyndige uforsørgede Børn. – Skulde jeg afholde Skifte, var de myndige Arvinger berettigede til saagodtsom ?? ?? at erholde deres Arvcapitaler og jeg havde al Grund til at befrygte, at følgen heraf ville blive den, at jeg vilde være ude af Stand til at besidde Ejendommen. – Dette gjorde, at ?? ?? henvende mig til de myndige Stedbørn for at faa dem til at give Afkald paa Skifte og de erklærede dem ogsaa villige hertil under Forudsætning af, at jeg kunde forblive hensiddende i uskiftet Bo med Fællesbørnene, i det de erkjendte, at det vilde være at bevirke min Ruin for Øieblikket at tvinge mit til Skifte ved Skifterettens Mellemkomst. – Da jeg derfor ansaa det i min og mine egne Børns velforstaaede Interesse og navnligen til Børnenes sande Gavn, at jeg i dette Øieblik, da Stedbørnene vare velvillige stemte imod mig og deres Stedsøskende og som følge deraf villige til på særdeles billige Vilkaar at lade sig affinde for deres Fædrene Arv, søgte nu Affindelse med dem, gjorde jeg den Accord med dem, at de mod hver at blive sikret 200 Rdr. i Eiendommen, hvilke Summer skulle blive indstående mod Prioritet i Ejendommen uopsagt og tildeles rentefri i 5 Aar, skulde meddele Afkald. –

At denne Overenskomst skulde have saa uheldige Følger for mig, at den skulde gjøre mig det umuligt at kunne nyde godt af Lovens Tilsagn om at erholde Tilladelse til at sidde i uskiftet Bo med mine og afdøde Mands fælles umyndige Børn var jo langtfra at ane, og jeg kan i dette Øieblik endnu ikke sætte mig ind deri, saameget mindre som det paatænkte Arrangement naturligvis staar og falder med Meddelelsen om Tilladelsen til at sidde i uskiftet Bo, da det var i den Forudsætning, der blev handlet, eftersom baade jeg og Stedbørnene meget vel vidste, at jeg ikke kunde foretage den tilsigtede Disposition med Retsvirkning, saafremt jeg ikke erholdt Berettigelse til at sidde i uskiftet Bo. – Er det altsaa saa, at jeg uagtet de mig meddelte gode Anbefalinger, mine myndige Stedsbørn Renonciation og ?? ??, mine egne myndige Børn og de Umyndiges Værge for ?? ?? ikke kan erholde Tilladelse til at sidde i uskiftet Bo for de umyndige Børns Vedkommende da vil jeg ikke kunne forhindre Stedbørnene i at fordre denne Arv udlagt i Lighed med de øvrige Børn og at fordre deres Arv strax, og da vil jeg foruden selv at have den lidet trøstende Udsigt at blive nødt til at realisere Gaarden, saa mine egne Børn og navnlig de af Børnene, hvis Opdragelse endnu ikke er tilendebragt, i en meget mere uheldig Stilling, end hvis det kan forundes mig ved at blive i udeelt Erholdelse af Boet selv at paase mine Børns Tarv, hvilket jeg saameget mere ønsker, som jeg der er i en Alder af 52 Aar, ikke agter nogensinde at indgaa nyt Ægteskab. – Men jeg kan ikke indsee retten ved at Spørgsmaalet om, hvorvidt det efter Lovgivningens Bestemmelser kan tillades mig at forblive hensiddende i uskiftet Bo med mine og Mandens fælledes umyndige Børn, maa afgjøres uafhængig af, hvordan jeg har arrangeret mig med mine myndige Børn og navnligen mine myndige Stedbørn. Da Skifteretten kan dog vist ikke fremtvinge Skifte for de myndige Arvingers Vedkommende, saalænge disse ikke selv forlanger Skifterettens Mellemkomst. – I det Mindste forekommer det mig, at denne Anskuelse har Hjemmel i Lovgivningen og en endvidere udtaler Kancelliskrivelsen af 20 Januar 1846 udtrykkelig, at Øvrigheden med Meddelelsen af Tilladelsen til at sidde i uskiftet Bo ikke har det til at tage nogen Bestemmelse med hensyn til myndige Børn. – Kancelliskrivelsen af 22 April 1820 udtales endvidere, at det ikke er utilladeligt, at myndige Arvinger knytter Betingelser til deres Samtykke til, at et Bo maa forblive udeelt , og som en saadan Betingelse er det dog allermest at betragte naar jeg under Forudsætning af, at jeg bliver raadig over Boet, har i ?? ?? i min og ?? ?? i Mindelighed at affinde mig med Stedbørnene. Da Sagen som anført er af Vigtighed for mig, haaber jeg, at det høie Amt gunstigt vil tage den under fornyet Overvejelse og saafremt det ikke maatte finde Anledning til at meddele mig den attraaede Tilladelse, beder jeg som foranført, at Sagen maa blive henstillet til Justitsministeriets Afgjørelse.

Idum d. 19 December 1862.

 

Underdanigst

Dorthe Kathrine Willardsdatter.

 

Som tidligere maa vi på det bedste anbefale denne Andragende, hvis Indhold vi et Eet og Alt erkjender som rigtigt, selvom det Arrangement vi have Aftalt med vor Stedmoder ikke skulde kunne gjennemføres, ønsker vi dog ikke Skifte med Skifterettens Mellemkomst, da vi ikke tvivle om i dette Fald at kunne forenes med vor Stedmoder i Mindelighed. Vi beder kun om, at ??, hvad vi anser for at være til hendes sande Gavn, maa ?? det Loven tilsiger Enken til at sidde i uskiftet Bo med hendes umyndige Børn.

Idum d. 19 Decbr. 1862.

Christen Nielsen Estrup Cristen Nielsen Ryde

 

Undertegnede de myndige og mindreaarige Døtre og Søn af Afdøde have Intet at indvinde imod, at ansøgte tilladelse meddeles, isærdeleshed da vor Moder er meget dygtig i sin Huusgjerning, huusholderisk og sparsommelig, at ?? ?? uden Fare for Tab kan betros hende… Hvilken Erklæringstiltroelse af undertegnede Værge for de umyndige og Kurator for de Mindreaarige Arvinger. –

Idum d. 19 December 1863

Mette Marie Nielsen, Ane Marie Nielsen

 

Peder Christian Willardsen

 

Det har gjort mig særdeles ondt, at det høie Amt ikke har kunnet give denne høit agtværdige og hæderlige Enke Tilladelse til at sidde i uskiftet Bo. – Uagtet jeg i det hele kan henholde mig til min tidlegere Erklæring paa hendes Andragende, maa jeg dog hermed en yderligere lægge det høie Amt paa Sinde at opfylde denne hæderlige og dygtige Quinde allererbødigste Bøn. –

Hendes afdøde Mand var i deres 30aarige Ægteskab næsten aldeles døv, saa han meget vanskeligt kunne færdes blandt Folk og varetage sine Interesse, men denne dygtige, trofast, omhyggelige og kjærlige Hustru viste altid at staae ham bi med Raad og Hjælp, hvorfor de ogsaa paa en meget agtværdig Maade fik deres Tilkommen og opdrage deres Børn, ogsaa de Børn, som var umyndige, da hun indlod sig i Ægteskab med ham for 30 Aar siden. – Nu er det hendes inderligste Ønske, at det maatte tillades hende at sidde i udeelt Besiddelse af Boet, for at hun med Guds Bistand kunne opdrage hendes eneste Søn, som er 12 Aar gammel, saaledes at han i Tidens Løb kunne overtage Gaarden, der i flere Slægtsled er gaaet fra Fader til Søn. – Og dette kan jeg saameget mere anbefale til, som hun altid har udviist Dygtighed, Flid, Omhyggelighed, Forstandighed og klog Sparsommelighed til at bestyre hendes Huushold i en lang Aarrække. – Jeg har derfor den stærke Tillid og faste Fortrøstning, at det høie Amt gunstigt vil tage denne Sag i nøien Overveielse vedrørende min og Enkens underdanigste Bøn.

 

Idum Præstegaard d. 20 Decbr. 1862

 

B. Bonnesen

Sognepræst for Idum Menighed
Kilde

V1862 – B-008 – 6076 – V1546/62