Brev nr. 1 fra Dorthea Willardsdatter til Amtet 18. November 1862

 

Til Det kongelige Amtshuus i Ringkjøbing

Under 17 f: M: afgik ved Døden min Mand, Gaardmand Niels Christensen af Buurlund i Idum Sogn efterladende sig følgende i Ægteskab med mig avlede Børn, nemlig:

  • En Datter Mette Marie Nielsen 28 Aar.
  • En Do. Anne Marie Nielsen 23 Aar
  • en Do Ane Cathrine Nielsen 17 Aar.
  • en Søn Anders Christian Nielsen 12 Aar.

samt af tidligere Ægteskaber.

  • en Søn Christen Nielsen myndig og
  • en Datter Ane Kristine Nielsen gift med Gaardmand Christen Nielsen af Estrup i Idum Sogn.

Boet bestaar af en Gaard i Buurlund Idum Sogn, Matr. No 1 af nyt Hartkorn 3 Tdr. 4 Skp. 1 Fjk. 2 ¼ Alb.

Da jeg anseer det fordelagtigt for mig og mine egne Børn, at jeg forbliver i udeelt Besiddelse af Boet, og jeg i den Anledning i Mindelighed har affundet mig med Stedbørnene, saaledes at disse har meddelt mig Afkald, saa tillade jeg mig hermed allerærbødigst at anmode det høie Amt om Tilladelse til at blive hensiddende i uskiftet Bo med mine og afdødes Mands Fællesbørn.

Idum d. 18 Novbr.1862.

 

Dorthe Cattrine Villadsdatter.

Undertegnede Stedbørn Christen Nielsen af Ryde og Christen Nielsen af Idum, som gift med Steddatteren have intet at indvende mod dette Andragende, da vi af vor Stedmoder ere fyldestgjorte for vor Fædrene Arv.

Holstebro d. 18. Novbr. 1862

Christen Nielsen Estrup. Christen Nielsen

 

Undertegnede myndige og mindreaarige Døttre af Afdøde have Intet at indvinde imod, at ansøgte Tilladelse meddeles, hvilken Erklæring tiltrædes af undertegnede Værge for de myndige og Kurator for de mindreaarige Arvinger.

 

Holstebro d. 18 Novbr. 1862

Mette Marie Nielsen Ane Marie Nielsen

 

Som Værge og Kurator

Peder Christian Villadsen

Efter min Overbevisning er der aldeles Intet til Hinder for at Enken Dorthe Cathrine Villadsdatter hensidder i uskiftet Bo, eftersom hun er en særdeles agtværdig Kone og har altid udviist Flid, Dygtighed og Huusholderiskhed i at bestyre Huusholdet i hendes salig Mands Livstid. –

Idum Præsteg. d. 18. Novbr. 1862

C.B Bonnesen

Sognepræst for Idum Menighed.

 

Kilde:

V1862 – B-008 – 6076 – V1546/62